Sejlerskolen

Har du lyst til at lære at sejle med sejl?

Drømmer du om at lære at sejle en sejlbåd – og oven i hatten få et godt kammeratskab, så meld dig til vores sejlerskole.

Vi har alt udstyr til udlån – små sejlbåde, redningsveste og andet nødvendigt udstyr. Kom og prøv!

Bliv en bedre sejler med Rønbjerg sejlklub. Vi tilbyder forskellige former for undervisning i løbet af sæsonen.

Sejlerskolen er oprettet, for at hjælpe voksne i gang med at sejle alene på sikker vis.

Målgruppen er alle sejlere, som ønsker at lære om sejlads med sejl i en god atmosfære, og i trygge rammer – herunder også sejlerkoner og motorbådsejere.

Du kan tage den teoretiske del til duelighedsbeviset i vinterhalvåret og den praktiske del om sommeren. Der sejles efter Dansk Sejlunions pensum.

Klubbens instruktører stiller egen båd til rådighed, men det kan også aftales, at der anvendes kursisters egne både. Sejlklubbens L23 sejlbåd indgår desuden som en del af sejlerskolen.

Der byttes rundt på bådene og instruktørerne, så kursisterne på deres egen krop får oplevelsen af, hvordan forskellige bådtyper reagerer og håndteres.

Der sejles hver mandag aften i perioden maj til september (bortset fra sommerferien). Tjek vores kalender.

Tilmelding eller yderligere spørgsmål – kontakt Per Hansen på Sejlerskolen.

Duelighedsbevis og god navigation er nøglen til frihed på vandet

Lær at sejle sikkert.

Drømmer du om at sejle solo i danske og internationale farvande? Et duelighedsbevis er din billet til frihed på søen!

Øvelse gør mester – også hvis man må en tur i baljen under kontrollerede forhold.
Undervisning og foredrag er en vigtig del af sejlklubbens aktiviteter.