Sejlads: | Kunsten at blive våd og syg, mens man bevæger sig fremad mod ukendte mål på en dyr og besværlig måde |
At krydse | vil sige at skifte kurs, når man befinder sig alt for langt til højre for den retning man ønsker at komme, så man i stedet lægger sig for langt til venstre. |
Kaj | Landingssted i havn, der giver en knasende lyd fra sig, når båden rammer den. |
Kompas | Navigationsinstrument, der registrerer flere forskellige former for misvisning, og som ved at snure vildt rundt med nålen, viser at der er maskiner og magneter ombord. |
Kurs | Den retning som sejlerskolens instruktør vil have båden til at sejle,og hvorfra vinden kommer. |
Læsiden | Den retning, hvori man kan kaste genstande, væsker eller andet uden risiko for at møde dem igen et øjeblik efter |
Nord | Den retning i hvilken man finder den geografiske nordpol. Må ikke forveksles med den vej kompasnålen peger,for det kan variere. Snart peger den mod mod den magnetiske sydpol, snart på den magnetiske nordpol og ind imellem i alle mulige andre retninger. |
Skrue | Spil - ophængt under båden - sommed stor hastighed kan vinde alle liner, der hænger udenbords, op om sin aksel |
Spiler | Meget stort ballonformet stykke letvægtssejldug, som man oftest ser slæbende i vandet efter en sejlbåd, for at sænke farten. |
Vindsiden | Den side, en klog mand ikke kaster sit vand |
Yach | Et fartøj, hvis ejer ikke selv behøver at vedligeholde, eller hvis ejer kan fratrække alle omkostninger for båden på sin selvangivelse, så bådens driftsomkostninger dækkes. Betegnelsen bruges også, når man skal beskrive en båd før den sælges. Anvendes af mange bådejere om deres fartøj, når de beskriver det for personer, der ikke har set det, og som sansynligvis aldrig kommer til det. |
Citater fra H. Beard & R. McKie: Sejlads for landkrabber, søulke og Lænestolsadmiraler